Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes vil savne Mata i Europa

23.02.2014 Kl. 15:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United sparker den europæiske forårsæson igang tirsdag, når Olympiakos venter, og manager David Moyes erkender, at man vil savne Juan Mata, der ikke må spille med.

Manchester United brugte i januar £37.5 millioner på den spanske midtbanemaestro Juan Mata, men idet han har spillet Champions League i efteråret for Chelsea, kan de forsvarende Premier League-mestre ikke benytte ham i forårets europæiske kampe.

Dette ærgrer naturligvis manager David Moyes, der dog på ingen måder har nogen betænkeligheder omkring rekordkøbet af den spanske kreatør.

– Vi ville have Mata, da vi fik chancen, og det gjorde vi i januars transfervindue, forklarede Moyes til Sky Sports.

– Ja, det er frustrerende, at vi ikke kan bruge ham i Champions League, og det er derfor man hører folk sige, at januar ikke er et godt tidspunkt at købe på. De fleste klubber prøver sågar at hente spillere, der ikke er låst i Champions League.

– Men vi må bare erkende, at de gode spillere plejer at være låst – præcis som Juan. Vi prøver at købe spillere med hans talent, så vi prøvede naturligvis at få ham så snart vi kunne. 

25-årige Juan Mata kommer derfor ikke i aktion for sin nye klub igen før om to uger, når Manchester United møder West Brom på udebane i Premier League.

Annonce