Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle besejrede Villa i overtiden

23.02.2014 Kl. 15:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det lignede længe en pointdeling, da Newcastle og Aston Villa krydsede klinger på St. James Park, men i overtiden slog tilbagevendte Loic Remy til, og sikrede hjemmeholdet tre uvurderlige point. 

Både Newcastle og Aston Villa havde alvorligt brug for tre point efter en skidt periode forud for dagens opgør, og derfor var det naturligvis en intens dyst, der ventede tilskuerne på St. James Park.

Begge mandskaber kæmpede det bedste de havde lært fra start til slut, og starten bød på tilbud i begge ender, dog uden at nogen af dem udmundede sig i scoringer i kampens indledning. Kort før pausen havde Newcastle halvlegens bedste forsøg, da Loic Remy blev sendt dybt, inden han fandt en helt blank Papiss Cissé inde foran målet, men den selvtillidsløse camerouner smadrede læderet langt over målet til fansenes store fortrydelse.

Efter pausen fortsatte det nervøse spil de to hold imellem, men hjemmeholdet lignede hele tiden det farligste hold, og var førende i både chancer og boldbesiddelse. Specielt Loic Remy så giftig ud, men Brad Guzan afhvervede flere forsøg fra franskmanden, mens Krul måtte diske op med redninger på forsøg fra både Sylla og Delph.

Til slut troede Newcastle-fansene, at de skulle stjæle alle tre point, da Luuk De Jong fandt Loic Remy i god position, men topscoreren måtte se bolden prelle af mod stolpen til sin store ærgrelse. Der blev dog alligevel forløsning i sidste sekund for hjemmefansene, for Loic Remy fik en sidste mulighed dybt inde i tillægstiden, og denne gang svigtede franskmanden ikke, og med sin scoring sikrede han en vital 1-0 sejr til hjemmeholdet, mens Villa må rejse pointløse hjem til Birmingham.

Annonce