Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes: Vi kan vinde Champions League

23.02.2014 Kl. 14:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United ser for tiden ud til at misse Champions League-deltagelse i den kommende sæson, men manager David Moyes er overbevist om, at man har chancen for at vinde turneringen i år, og lader sig inspirere af Liverpool.

Det har langt fra været en dans på roser for skotske David Moyes at træde i fodsporene på legenden og landsmanden Sir Alex Ferguson som manager hos Manchester United, og i øjeblikket er der lang vej op til den fjerdeplads, der giver Champions League-deltagelse i den kommende sæson.

Skotten har dog endnu ikke opgivet at vinde turneringen i indeværende sæson, og lader sig inspirere af det Liverpool-hold, der i 2005 vandt turneringen efter en dramatisk finalesejr i Istanbul.

– Det er ikke altid de bedste hold, der når finalen i Europa, forklarede Moyes.

– Liverpool i 2005 giver os håb, men i alle pokalturneringer har man altid en chance.

– Jeg vidste det ville blive svært allerede før det startede. Bayern München, Barcelona, Real Madrid og PSG er alle fantastiske klubber.

Manchester United skal starte deres vej mod trofæet på tirsdag, når græske Olympiakos byder op til dans i den første 1/8-finale.

Annonce