Vidic bakker op om Rooney
Nemanja Vidic bakker op om Rooney som en nøglefigur i Manchester United efter, at han har underskrevet en ny kontrakt, og han vil samtidig ikke blive overrasket, hvis Rooney bliver ny kaptajn.
Vidic er den nuværende kaptajn på Old Trafford, men forlader klubben efter sæsonen, og David Moyes skal derfor vælge en ny mand til at bære armbåndet.
Rooney er favoritten til den titel efter, han har sat sin underskrift på en langtidskontrakt indtil 2019.
Vidic mener, at det er vitalt for klubben at have sikret angriberens kvaliteter og bakker samtidig op om den engelske landsholdsspiller.
– Wayne er en stor spiller, og det var vigtigt for ham at blive her, fortalte Vidic til Sky Sports News efter gårsdagens 2-0-sejr over Crystal Palace.
– Wayne har underskrevet en langtidskontrakt, og han vil være en af de vigtigste spillere de næste mange år.
Adspurgt om Rooney kunne afløse ham selv som kaptajn, svarede Vidic:
– Det er selvfølgelig op til manageren, men Wayne er en af lederne på holdet, og jeg ville ikke været overrasket, hvis han bliver kaptajn.