Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Neutral bane hæmmer Liverpool

23.05.2018 Kl. 11:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool spiller på lørdag finale i Champions League, og det er kommet i stand ved hjælp af gode præstationer i de forrige runder – især i kvartfinalen mod Manchester City, hvor de hjemme på Anfield løb henover de nykårede engelske mestre.

Netop det faktum, at Liverpool ikke skal spille på Anfield i en runde af to kampe mener John McAteer, der i 1990'erne fik 100 kampe for Liverpool, bliver en hæmsko for Klopps tropper.

– Jeg er lidt betænkelig. Jeg har ellers været ret sikker. De var fremragende mod Manchester City og Roma, og jeg ved, at alle siger, de kan slå Real Madrid i en enkelt kamp, men Real Madrid kan altså også vinde.

– Jeg tror, at det over to kampe ville have givet et psykologisk overtag til Liverpool. Jeg mener altid, at Liverpool har en særlig fordel hjemme på Anfield. Især i denne sæson, hvor de har været ubesejret i ligaen. De kan spille der først og gøre arbejdet, eller vende opgøret i en returkamp. Så jeg tror, at det psykologisk havde været bedre for Liverpool med to kampe. 

– Men selv når det er sagt – en kamp mod Real Madrid, der går efter en tredje i streg og som er vant til disse omgivelser, bliver det en kæmpe opgave, og Liverpool bliver nødt til at finde deres "A-game" frem. Ellers kan jeg kun se én vinder.

– Mne okay, Liverpool har bragt deres "A-game" frem ved flere lejligheder i denne sæson, har John McAteer fortalt til det britiske Reuters.

Sidste gang Liverpool og Real Madrid mødtes var i Champions League-turnering i 2014/2015, hvor de to hold var i samme indledende gruppe. Her vandt Real Madrid 0-3 på Anfield og 1-0 hjemme.

Annonce