Willian antyder dårligt forhold til Conte
Willian har ikke altid været blandt Antonio Contes førstevalg under italienerens ledelse. Sidste sæson startede brasilianeren inde i 15 Premier League-kampe, mens det er blevet til lidt mere i den netop overståede med 20 startere.
Nu skulle den 29-årige midtbanespiller antyde et betændt forhold til Conte. Da han blev spurgt ind til det, skulle han ifølge football.london have sagt følgende til ESPN Brasil:
– Oh boy! Vil du virkelig have mig til at fortælle det? Lad os gemme det til et andet interview.
Conte har sandsynligvis sin sidste kamp i spidsen for Chelsea, når London-klubben lørdag møder Manchester United i FA Cup-finalen. En turnering, som Willian ikke har prøvet at vinde.
Det har ellers været Willians bedste sæson i det engelske rent scoringsmæssigt. Det er blevet til 13 mål fra den lille brasilianer, dog kun seks af dem i Premier League.