- Anichebe skal sikre os overlevelse
Victor Anichebe scorede et yderst vigtigt mål i midtugen, da han sikrede West Bromwich et sent point i opgøret mod Chelsea.
Den nigerianske landsholdsspiller kom ind fra bænken i tirsdags og erstattede Morgan Amalfitano. Det udnyttede den store angriber til at udligne få minutter før tid, da han snittede et indlæg i kassen.
Resultatet var nok til at West Brom op over nedrykningsstregen, men kun på en bedre målscore end Sunderland, der ligger tredjesidst.
Det bliver vigtigt for West Bromwich at gentage den indædte beslutsomhed, som klubben viste i de sidste 25 minutter mod Chelsea, hvis nedrykning ikke skal være facit på denne sæson for holdet, der holder til på The Hawthorns.
Klubbens træner, Pepe Mel, mener, at Anichebe er manden, der skal give resten af holdet inspiration:
– Victor bliver så vigtig for vores overlevelses-håb. Jeg er imponeret af ham, men han var stolt af alle mine spillere mod Chelsea. Nu skal de vise mig, at de har den rette indstilling til at vinde kampe, siger Mel ifølge Sky Sports.
Anichebe er klar til at bære ansvaret på sine brede skuldre, og han tror, at det uafgjorte resultat mod Chelsea skaber den perfekte platform for at bygge videre på noget.
– Jeg tror, at vi kan tage meget med fra det og med i vores næste kamp. Det er stort øjeblik i vores sæson, siger den fysisk stærke angriber.
– Et point imod en klub, der kæmper om Premier League-titlen og Champions League, er et værdifuldt point.
Det var anden gang i denne sæson, at West Bromwich spillede uafgjort med Chelsea i Premier League. Sidste gang de to hold mødtes var det Chelsea, der scorede et sent mål.