Fernandinho joiner Chelsea-firkløver
Manchester Citys nye midtbanedynamo, Fernandinho, er blevet udtaget til brasiliens træningskamp mod Sydafrika den femte Marts, og her får han selskab af hele fire Chelsea-spillere.
Brasilianeren, Fernandinho, der blot har spillet fem landskampe, er blevet udtaget til holdets kommende træningskamp ovenpå en række imponerende præstationer for Manchester City.
Syv spillere, der til dagligt spiller i England, er blevet udtaget til truppen mod Sydafrika, og heraf er fire af dem fra Chelsea; David Luiz, Ramires, Willian og Oscar. De tre yderligere er QPRs aldrende målmand, Julio Cesar, Tottenhams Paulinho og så altså Fernandinho som den syvende og sidste spiller, der er udtaget.
Brasiliens træner, Luiz Felipe Scolari, har undladet at udtage en del spillere, der spiller i den hjemlige liga, da de først vil træde til i slutningen af Marts.
– Den kommende træningskamp er en anden situation. Her vil jeg allerhøjst udtage 18 spillere, hvilket også er den del, siger Scolari til en pressekonference.
– Jeg følger altid de spillere, der er i aktion. Overraskelser er en normal ting. Jeg indkalder altid spillere, der er i topform. Jeg vil teste flere spillere, og til slut vil jeg finde ud af, hvem der skal med til VM.
– Dem, der træner og arbejder, følger jeg. Vi kan have en overraskelse helt op til sidst mulige dag, slutter Scolari.