Ydmyg Nolan: Betaler tilbage med mål
Kevin Nolan har lavet fire mål i de sidste to kampe, og West Ham-anføreren mener, at han blot betaler en smule tilbage til holdkammerater og manageren i West Ham, med sine scoringer.
Kevin Nolan lignede så småt en færdig mand som anfører, da han nytsårsdag fik sit andet røde kort i fire kampe, og West Ham-profilen sad ude i nogle vitale kampe for hårdt prøvede West Ham.
Nu er han dog tilbage på holdet, stadig som anfører, og den rutinerede offensivspiller er glad og stolt over den støtte han har fået i modgangen, og forklarer desuden, at hans seneste mål blot er en lille tilbagebetaling for den støtte han har modtaget.
– Jeg har arbejdet med manageren [Sam Allardyce] siden jeg var 17 år gammel, og jeg kan ikke takke ham nok for alt det han har gjort for mig, specielt den sidste måned, hvor det har været rigtigt hårdt, fortalte Nolan til West Hams officielle hjemmeside.
– Jeg vidste virkelig, at drengene og manageren havde min ryg, efter det der skete nytårsdag, og jeg var overvældet af det. De sidste par uger, med målene, det er min måde at betale tilbage for den støtte de har givet mig, fortsætter kaptajnen.
– Hvis jeg kan fortsatte dette, og score et par mål mere, så vil det forhåbentligt være en lille måde at betale tilbage for den dumhed jeg har lidt under den seneste måned.
Med Nolans fire kampafgørende scoringer er West Ham trukket væk fra nedrykningsstregen, og er placeret på ligaens 15. plads.