Oprykkere sejrede i nord
Både Hull og Crystal Palace vandt deres kampe sikkert over henholdsvis Sunderland og West Bromwich.
I det nordøstlige England var Hull på besøg hos Sunderland, der ikke havde tabt i deres seneste fem Premier League-kampe.
En umiddelbart svær kamp for Hull, der dog fik medvind fra start. Blot fire minutter inde i kampen, blev den tidligere Manchester United-spiller, Wes Brown, udvist for Sunderland.
Dette resulterede i et naturligt overtag til oprykkerne, der overtog kontrollen.
17 minutter inde i kampen kunne Sunderland ikke holde Hull fra fadet længere. Nyindkøbet, Shane Long, nettede for anden kamp i træk efter et flot indlæg af Jake Livermore.
Anden halvleg fortsatte som første. Denne gang skulle der dog gå 18 minutter før Hull kom på tavlen. Også denne gang var det et nyindkøb, i form af den tidligere Everton-spiller, Nikita Jelavic, der gjorde det til kampens slutresultat 2-0.
Sejren efterlader Hull på en 10. plads, mens Sunderland ligger nummer 17.
I London vandt Crystal Palace 3-1 over West Bromwich.
Marouane Chamakh, Joe Ledley og Tom Ince scorede for hjemmeholdet, mens Thievy Bofouma nettede for Bromwich.