- Vi har svigtet vores fans
Vurnon Anita mener, at Newcastle har svigtet sine fans ved, at tabe derbyet med 3-0 til Sunderland.
Newcastle tabte i weekenden derbyet mod Sunderland med 3-0 hjemme på St. James Park. Midtbanespilleren Vurnon Anita mener, at man dermed har svigtet klubbens fans, men opfordrer samtidig klubben til at se fremad:
LÆS OGSÅ: Williams: Ydmygelsen skal vaskes væk
– Det var et skuffende resultat, hvor alt bare gik galt. Det er sådan et nederlag, som virkelig gør ondt, udtaler Anita og uddyber:
– Alle ved hvor meget kampen betød for vores fans, men også for os spillere. Det var et derby og vi svigtede virkelig vores fans.
De næste par kampe byder bl.a. på opgør mod Chelsea og Tottenham og her vil Anita se en helt anden indstilling fra sine holdkammerater:
– I de næste par kampe skal vi gå ud og vise vores fans, at vi kan stå for presset, slutter Anita.