Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes intensiverer jagten på PSG-stjerne

02.02.2014 Kl. 12:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Edinson Cavani står angiveligt højt på David Moyes’ ønskeliste, og nu vil Manchester United-bossen sætte alt ind på at få fat i den sydamerikanske målsluger.

Rygterne svirrer omkring Manchester United, som trods deres massive millioninvestering i Juan Mata fortsat mangler nyt blod i en trup, der ser træt og uinspireret ud. Selvom midtbanen har været det helt store samtaleemne i den offentlige debat, så er det en helt anden type spiller, der kigges på inde på direktionsgangene i det nordvestlige England.

Således skulle PSGs Edinson Cavani være et af førsteprioriteterne i det, der umiddelbart tegner sig til at blive et aldeles travlt og aktivt transfervindue til sommer.

Sir Alex Ferguson kontaktede efter sigende PSG i sommer for at høre om tilgængeligheden af den uruguayanske landsholdsangriber, men dengang cementerede Manchester United-koryfæet og den nuværende PSG-manager, Laurent Blanc, at man hverken nu eller på sigt var interesseret i at give slip på Cavani. Det skriver Daily Mail.

De engelske mestre har dog langt fra opgivet håbet, og derfor vil de intensivere deres jagt på ham, når sommeren nærmer sig.

 

Annonce