Mourinho fortsætter kritik af City
Jose Mourinho fortsætter med at kritisere Manchester City, forud for klubbernes indbyrdes opgør mandag aften.
Forleden var Chelsea-manager Jose Mourinho ude med kritik af Manchester City, som han mener har været heldige i flere situationer i denne sæson. Kritikken af City stopper dog ikke her, da Mourinho i dag er ude med mere kritik af klubben, som han mener har underpræsteret, især ude i Europa:
LÆS OGSÅ: Så meget tjener Özil – i minuttet
– Siden den nye ejer kom til klubben, har de vundet en titel og en pokal, udtaler Mourinho og fortsætter:
– Hvis man skal snakke ud fra en objektiv vinkel, så har de jo klaret sig forfærdeligt i Champions Leauge samt Europa League de seneste par sæsoner.
Trods den hårde kritik, så anerkender Mourinho, at Manchester City er et godt hold med mange store profiler:
– Manchester City har et fantastisk hold bestående af fantastiske spillere. Normalt vil man også se sådan et hold vinde mange flere titler end hvad de har gjort indtil nu, slutter den portugisiske manager.