Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Portræt: Han ødelagde Liverpools transfer

01.02.2014 Kl. 07:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var en vis portion forventninger til vinterens transfervindue, hvis man er Liverpool-fan. Godt nok har man en politik, der hedder, at der skal købes fornuftigt ind, men vinduet var lettere skandaløst, indtil et ukrainsk håb dukkede op.

Det blev dog et ganske stakket håb, for selvom Liverpool kunne være kommet ud af transfervinduet med skindet på næsen, så missede man transferen af Yevhen Konoplyanka, hvilket gør vinterens transfers til ikke eksisterende. Manden Liverpool kan takke, er Dnipros stenrige præsident, Ihor Kolomoyskyi, der nægtede at underskrive papirene.

Ihor Kolomoyskyi er multimilliardær og er medstifter af Ukraines største bank, PrivatBank. Han stiftede selskabet i 1992 og styrer i dag flere mindre firmaer igennem banken – her er der blandt andet tale om oliefirmaer, samt flyselskaber (Skyways Express, City Airline, Cimber Sterling).

50-årige Kolomoyskyi er venner af flere toppolitikere i Ukraine og er kendt som lidt af en autoritetstruende herre. Desuden, så har han den bløde, ideelle overflade, der blandt andre indeholder både en kone og to børn. Rygterne svirrer dog også, i bedste Berlusconi-stil, om en affære med en ung russisk pige.

Ihor Kolomoyskyi har længe været blandt de 800 rigeste i verden og betegnes som en mand, der ikke lader sine guldklumper gå så let, således heller ikke Konoplyanka, som han ved at afvise at underskrive papirer for, forhindrede i et sent skifte til Liverpool.

Det menes ikke, at der var noget aftalt over det, således ytrede Konoplyankas agent også, hvilken kæmpe skuffelse det var, at skiftede ikke gik igennem – læs om dén historie her.

Annonce