Källström: Jeg fik travlt
Kim Källström afslører, at han pludselig fik travlt, da han i går fik et opkald i Abu Dhabi.
Det kom først frem i de engelske medier i dag, at The Gunners skulle være interesseret i den aldrende svensker – Det blev dog også lidt hektisk.
Svenskeren fortæller klubbens hjemmeside, at han befandt sig i Abu Dhabi, da han fik opkaldet.
– I går var jeg i Abu Dhabi sammen med holdet (Spartak Moskva, red.), og jeg jeg fik et opkald og blev spurgt, om jeg vil til Arsenal i nogle måneder. Jeg tænkte:”Hvorfor ikke?”, udtaler han til klubbens hjemmeside.
– Så jeg tog hurtigt tilbage til hotellet, fik fat i mine ting og skyndte mig til lufthavnen. Jeg fløj til London i dag, så nu skal jeg slappe lidt af og vænne mig til det hele, så jeg kan blive klar til de kommende kampe.