Solskjær: Nyindkøb skal gøre en forskel
Ole Gunnar Solskjær forventer, at Cardiffs tre nyindkøb vil gøre en forskel med øjeblikkelig, så man kan sikre sig overlevelse.
Tidligere i dag lejede klubben Wilfried Zaha i Manchester United, ligesom man hentede Fabio tidligere på ugen i selvsamme klub. Desuden har waliserne hentet Kenwayne Jones i Stoke, som i stedet får glæde af Peter Odemwingie.
Trioen kan få debut allerede i morgen, hvor Cardiff møder Norwich i en kamp, som ingen af holdene kan tåle at tabe, og Solskjær håber da også, at de tre nyindkøb kan gøre en forskel med det samme.
– Der er ingen ‘bryllupsrejse-periode,’ når du kommer hertil midt i en sæson. Vi forventer og vil have dem til at præstere med det samme, siger den norske manager ifølge Sky Sports og uddyber:
– De nye spillere bringer noget nyt, og noget som kan gøre en forskel, samt tilstedeværelse i feltet og entusiasme. Tilsammen komplementerer de min trup.
– Vi har haft en rigtig svær måned, men jeg har set en klar forbedring i løbet af måneden. Vi spillede noget rigtig flot fodbold mod Manchester United, og de nye drenge bidrager måske med det, vi har manglet.