Ashley Cole med kontroversielt tweet
Efter dagens kamp i FA Cuppen mellem Chelsea og Stoke, svarede Ashley Cole en af sine fans tilbage på Twitter, et svar, der nu har skabt meget røre i den engelske presse.
Den engelske back ser ud til at have mistet sin startplads til Cesar Azpilicueta, og der herskes tvivl om, hvorvidt Chelsea vil forlænge hans nuværende kontrakt, der udløber til sommer.
I dagens sejr mod Stoke var Cole tilbage i startopstillingen, men han er ikke selv optimistisk frem mod de næste par kampe.
Chelsea-supporteren, Glyn80, skrev følgende til Ashley Cole efter kampen:
– Super godt spillet i dag, Ashley. Vi ser meget bedre ud med dig i bagkæden.
Herefter svarede Ashley Cole noget pessimistisk:
– Tak mate, men du skal ikke vænne dig til det, skrev han med et par smileys.
Cole har ellers i transfervinduet fået en konkurrent mindre, eftersom Ryan Bertrand er blevet lejet ud til Aston Villa.