Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Di Canio sviner Sunderland-spillere

26.01.2014 Kl. 12:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Sunderland-manager, Paolo Di Canio, kalder flere af Sunderlands spillere for uprofessionelle, heriblandt “den gamle garde” med John O’Shea, Phil Bardsley, Lee Cattermole og Steven Fletcher i spidsen. 

Læs også: Mata-handel sender ikke Rooney til Chelsea

Di Canio blev fyret i Sunderland i september, efter at være kommet i stor modvind, hvor stort set hele spillertruppen hos The Black Cats havde vendt sig mod ham.

Italieneren har ikke meget tilovers for spillerne, hvor han nu revser Lee Cattermole, Phil Bardsley, Steven Fletcher og John O’Shea, som han kalder for uprofessionelle.

Flere af de ovennævnte spillere er blevet nøglespillere i Sunderlands genrejsning under Gus Poyet. Di Canio har dog ikke meget tilovers for dem.

– De to var rådne (Cattermole og Bardsley, red.). De er de mest uprofessionelle spillere, jeg har arbejdet med, fortæller Di Canio til Sky.

– Hvad Bardsley har gjort i de seneste år siger alt. Billeder af ham liggende på et gulv på et casino med £50 sedler flydende omkring ham, og da han grinte af holdet efter nederlaget på åbningsdagen.

– Det er ikke en overraskelse, at disse spillere ikke var en del af mine planer. Grunden til, at Sunderland blev oppe i sidste sæson var, at Cattermole var skadet, og at Bardsley spillede meget lidt.

Di Canio kritiserer også forsvarsspilleren, John O’Shea.

– Jeg kan ikke lide folk, der ikke kigger dig i øjnene, når de taler til dig, tilføjer italieneren.

– Han burde sige undskyld til sine holdkammerater for alle de gange, han har været inde på mit kontor for at sige negative ting om dem.

Steven Fletcher blev også kritiseret af Di Canio, der ikke mener, at Fletcher var en god rollemodel.

– Fletcher blev filmet, mens han spyttede på en chauffør i London. Er det en god rolemodel, der gør sådan?

– Jeg kan ikke lide spillere, der fjoller rundt, når vi snakker seriøst. Jeg kan ikke lide folk, der griner, når de bliver ved med at brænde til træning.

På trods af rygterne om, at store dele af spillergruppen havde vendt Di Canio ryggen, mener hovedpersonen, at størstedelen af truppen støttede ham.

– På min telefon har jeg 14 beskeder fra spillere i klubben, der støttede mig, påstår den tidligere Swindon-manager.

– Snak med størstedelen af de spillere, jeg har arbejdet med, og de vil sige, at jeg var hård at arbejde med, men jeg var professionel, slutter Di Canio.

Har han fat i noget eller er dette det rene klynkeri? Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor.

Annonce