Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini afviser panik-transfer

25.01.2014 Kl. 18:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På trods af en mindre god præstation i dagens FA Cup-kamp mod Watford, hvor Manchester City havde store problemer, afviser Manuel Pellegrini, at han er tvunget ud på transfermarkedet inden fredagens deadline. 

Først da der var spillet en time af dagens kamp kom City på tavlen. Forinden dette havde Watford chokeret Etihad Stadium med to scoringer i første halvleg. Tre scoringer af Sergio Agüero og én af Aleksandr Kolarov var dog nok til at sikre en smal City-sejr.

Pellegrini var ikke tilfreds med dagens præstation mod upåagtede Watford.

– Jeg var meget bekymret i pausen. Jeg havde sagt til spillerne inden kampen, at det er svært at spille mod mindre hold, da de oftest har mere motivation, fortæller Pellegrini efter dagens kamp.

– I anden halvleg skiftede vi tempo og kom med en vigtig reaktion.

Med under en uge til transferdeadline afviser Pellegrini, at han kommer ud i en panik-handel.

– Det er ikke vores målsætning (at handle, red.), men vi må se, hvad der sker, siger Pellegrini

– Det er ikke ændret efter en dårlig halvleg i dag. Det er normalt mod et lavere rangeret hold, der har en masse motivation. Reaktionen var der, og vi spillede en virkelig god anden halvleg.

Annonce