Serie A-giganter vil leje slagsbror
Juventus og Fiorentina skulle ifølge The Express, være klar til at hente Southamptons rekordindkøb fra i sommer, Pablo Osvaldo, der med sine seneste udskejelser, er kommet i bad standing hos The Saints.
Osvaldo kostede ellers godt 150 millioner kroner, da han i sommer kom til Southampton. Efter at den argentinsk-fødte angriber slog holdkammeraten José Fonte under en træning i sidste uge, har han dog fået karantæne og rygterne siger, at spilleren også er kommet på transferlisten.
Det skulle dog i første instans ikke være et problem, at komme af med spilleren, eftersom både Juve og La Viola, skulle være klar til at leje spillere for resten af denne sæson.
Juventus og Fiorentina er begge plaget af skader i de forreste kæder og derfor, så kan Osvaldo, der med en fortid i bla. Roma kender Serie A, være en god løsning for de to storklubber.
Osvaldo har scoret tre Premier League-mål i indeværende sæson.