Annonce
Annonce
plbold.dk
Everton skriver med talentfuld irer
Everton har forstærket klubbens U/17-mandskab med 15-årige Steven Kinsella, som allerede har optrådt for Irlands U/17-landshold.
Den unge irers familie var imponeret over en samtale, de havde med Roberto Martinez i Dublin, og derfor valgte Kinsella Everton fremfor klubber som Chelsea, Manchester United og Tottenham.
– Vi har arbejdet på at få Steven i to år, så alle i klubben er naturligvis tilfredse, udtalte Everton irske talentspejder Paul Hamilton ifølge bluekipper.com om Kinsella, som kommer til fra Templeogue United i hjemlandet.
I Evertons førsteholdstrup befinder sig fem irske spillere. Det er nyindkøbte Aiden McGeady, Seamus Coleman, James McCarthy, Darron Gibson og Shane Duffy.
Annonce