Bendtner linket til Serie A
Ifølge mediet, Sport Witness, er danske Nicklas Bendtner et emne i den italienske klub, Lazio, som har intentioner om at hente danskeren på lejeaftale for resten af sæsonen.
Bendtner er tilbage på træningsanlægget, hvor han træner sammen med resten af Arsenal-spillerne og forventes at spille med i FA Cup kampen mod Coventry på fredag.
Aktuelt er Bendtner den bedste erstatning for Olivier Giroud, så Arsenal er ikke interesseret i at slippe danskeren før de skriver under med en ny angriber.
Læs også: Rummenigge: Vi afviste Chelsea bud
Wenger har dog længe sagt at han er åben for at styrke truppen i transfervinduet, som er åbent lige pt, men der er stadig ikke sket noget.
Der er stadig 10 dage tilbage af transfervinduet, så meget kan ske endnu og Wenger har også udtalt, at han er villig til at give Bendtner lidt flere kampe i Arsenal trøjen.
– Han er en spiller, som har gennemgået mange svære situationer og det skal han have stor cadeau for, sagde Wenger om danskeren efter sejren over Cardiff.
Læs også: Spurs overvejer billig Berbatov
– Jeg fortalte ham i dag, at han er på det niveau, jeg vil have ham på og hvis han fortsætter med at udvikle sig, vil han være en del af holdet igen.