Laudrup mangler én sejr
Swansea og Michael Laudrup har haft en svær sæson, og er kun tre point væk fra nedrykningstregen. Michael Laudrup fortæller dog, at én enkelt sejr kan vende bøtten for det walisiske hold.
Swansea har ikke kunne gå fra banen i otte runder i Premier League med en sejr i bagagen. Det har fået Swansea til at rode rundt i bunden af ligaen. Laudrup mener dog, at en sejr kan få Swansea tilbage på rette spor og få skaffet flere sejre.
– Vi har brug for lidt held og jeg håber vi får det. Der skal ikke meget til at for at få tingene til at vende for os, fortæller Laudrup til SkySports.
Swansea skal i den kommende kamp møde Fulham, hvilket bliver uden Jonjo Shelvey der tager besøg hos de øvrige skadede Swansea-spillere i form af Miguel Pérez Cuesta, Michel Vorm, Pablo Hernandez, Nathan Dyer, Jonathan de Guzman, Jose Canas og Garry Monk på sidelinjen.
– Det handler om at få en sejr. Vi spiller ikke dårligt og en sejr kan give os et boost og troen på at vi kan vinde. Selvfølgelig vil det ændre antallet af points og den position i tabellen vi har, men det vil samtidig give os en tro på os selv, og de næste fire kampe er vigtige for os, udtaler Laudrup.
Laudrup og Swansea skal efter kampen mod Fulham møde West Ham, Cardiff og Stoke. Det bliver vitale kampe for Swansea.