Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam: Jeg er lige så presset som Moyes

20.01.2014 Kl. 14:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Moyes er havnet under et gevaldigt pres i Manchester United, hvor tingene bestemt ikke går hans vej. Alligevel mener West Ham-manager, Sam Allardyce, at han er lige så presset som Moyes.

David Moyes har lidt under et umenneskeligt pres efter at have overtaget managersædet i Manchester United efter klublegenden, Alex Ferguson.

Også Sam Allardyce er presset i West Ham. Blot 18 point i 22 kampe er det blevet til for London-klubben. Big Sam kan mærke, hvordan presset øges på ham.

– Folk udenfor vil sige, at presset på Moyes er større på grund af klubstørrelsen, siger Allardyce til Daily Star.

– Men fra mit synspunkt, er presset lige så stort på mig. Vi (West Ham United, red.) bliver nødt til at have et hold i Premier League, når vi flytter ind på det Olympiske Stadion. Det er livsvigtigt. Det giver lidt ekstra pres.

I næste uge venter en hård udekamp på Stamford Bridge, hvor Chelsea, der lige har slået Moyes og United, venter.

– Vi vil forsøge at få point mod Chelsea. Vi vil forsøge at komme hurtigt op på hesten igen.

– Vi gør det ikke godt for tiden, men vi vil gøre vores bedste. Vi har et stærkt hold.

– Vores desperation for et resultat handler om ære, ikke andet, slutter Big Sam.

Annonce