Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne afviser PSG-rygter

19.01.2014 Kl. 13:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea-profilen Eden Hazard er jagtet vildt af den franske rigmandsklub PSG, men den belgiske stjerne afviser, at han forlader London-klubben foreløbigt.

23-årige Eden Hazard har været en profil siden han ankom til Chelsea i sommeren 2012, og i indeværende sæson har belgieren været fuldstændigt ustyrlig.

Således har han bidraget med både scoringer og oplæg under tilbagevendte Jose Mourinho, og belgieren fastholder trods stor fransk interesse, at han vil fortsætte hos Chelsea.

– Jeg forstår hvad jeg skal gøre her; være konsistent og score mål, forklarede den 23-årige boldekvilibrist til Telefoot.

– Det er hvad jeg kan gøre for holdet nu, og jeg er glad her.

– Hvert transfervindue fortæller folk mig, at jeg vil forlade Chelsea, og tit er det til PSG. Det er en stor klub, men jeg kan godt lide Chelsea, og der er ingen chance for at jeg forlader klubben januar eller til sommer.

– Chelsea er det bedste sted for mig at vokse som spiller, afsluttede den belgiske landsholdsstjerne.

Eden Hazard er Chelsea-topscorer i indeværende sæson, og er på en delt sjetteplads på Premier League-listen med ni scoringer.

Annonce