United-fans tjener på Chelsea-toiletpapir
En gruppe Manchester United-tilhængere i Usbekistan har tjent en formue på at sælge toiletpapir med motiver af Chelsea-logoer på gaderne. Det lader Daily Mirror sig fortælle.
Lokale, asiatiske medier beretter angiveligt i øjeblikket om, at der er store penge i omløb i gaderne, idet en gruppe United-fans har fundet på den idé at sælge Chelsea-toiletpapir.
Idéen bag toiletpapir-salget er formentlig at håne Chelsea ved at skulle tørre sig med papir, hvor klubbens logo er på. Salget skulle være steget eksplosivt op til i dag, hvor netop Chelsea og Manchester United tørner sammen.
Kampen bliver afviklet på Stamford Bridge i dag klokken 17:00, og vi vil traditionen tro her på PLbold.dk være foregangsmænd for startopstillinger, karakterbog og reaktioner efter kampen.