Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers vil omskole anfører

18.01.2014 Kl. 13:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Steven Gerrard spillede rollen som kontrollerende midtbanespiller mod Stoke, og Brendan Rodgers har planer om at lade ham fortsætte i den rolle, for at forlænge anførerens karriere.

Efter en længere skadespause vendte Liverpool-koryfæ og anfører Steven Gerrard tilbage i aktion, da Liverpool besejrede Stoke med 5-3 på Britannia Stadium, sidste weekend.

Gerrard agerede i dette opgør kontrollerende midtbanespiller, og ifølge Liverpool-manager, Brendan Rodgers, så er det ikke sidste gang man kommer til at se kaptajnen i den rolle.

– At spille i den rolle er noget Steven [Gerrard] og jeg har snakket om i et stykke tid, meddelte Rodgers til the Liverpool Echo.

– Jeg synes han gjorde det rigtig godt mod Stoke i den rolle. Hans alsidighed i den rolle var enestående.

– Det er en speciel spillertype, der kan spille på den position. Lucas Leiva har spillet den på fremragende vis for os, Joe Allen har gjort det godt i den rolle, og jeg tror også Steven Gerrard kan spille den, grundet hans personlighed.

Liverpool-anføreren står overfor sin optræden nr. 651 for Liverpool, når Aston Villa gæster Anfield i lørdagens sene kamp.

Annonce