Rodgers tror stadig på udskældt keeper
Simon Mignolet har kostet en del mål den seneste måned, men ikke desto mindre har Liverpool-manager, Brendan Rodgers, stadig stor tiltro til den belgiske keeper.
Simon Mignolet har fået en god start på livet som keeper hos Liverpool, men den seneste måneds tid har belgieren lukket en række tvivlsomme mål ind, senest mod Stoke, og modtaget en spredehagl af kritik efterfølgende.
Det kommer dog ikke til at koste kam pladsen i Liverpool-buret, for manager Brendan Rodgers har stadig stor tiltro til den belgiske landsholdskeeper.
– Faktum er, at Simon [Mignolet] har været et vidunderligt indkøb for os, meddelte Rodgers til Liverpool Echo.
– Måske vil folk kigge lidt på et par af de fejl Simon har lavet, men det er ganske normalt for en målmand at lave fejl.
– Hans attitude har været glimrende, og nogle af de redninger han har præsteret, har været exceptionelle. Der vil måske være en eller to gange, hvor han har været skuffet over sig selv, men jeg kan sagtens acceptere en ærlig fejl fra folk, der arbejder uden stop på at nå deres højeste niveau. Sådan en person er Simon, afsluttede Rodgers.
Liverpool betalte i sommers £9 millioner for den belgiske keeper, der blev hentet hos Sunderland.