Rodgers: Vanskeligt transfervindue
Brendan Rodgers fortæller, at mulige Liverpool-handler denne vinter vil afhænge af, hvilke spillere der er tilgængelige. Han forsikrer, at Liverpool ikke vil blive svækket.
Rodgers: Sturridge kan blive blandt de bedste i verden
Rodgers har tidligere udtalt, at januarvinduet kan blive en stille omgang for de røde fra Merseyside.
Der er endnu ikke sket en udvikling i jagten på spillere, men det generer ikke Rodgers.
– Der er ikke sket en reel udvikling med hensyn til transfers, fortalte Rodgers til dagens møde med pressen.
– Lige nu er klubberne ude for at sondere terrænet, ligesom vi er. Vi har arbejdet med flere løsninger, der kan forstærke holdet, men vi må vente at se.
– Ejerne har været fantastiske, når det handler om at hjælpe og forstærke klubben.
Det kan blive vanskeligt at forstærke i dette vindue, men vi vil gøre forsøget. Det går der meget arbejde med. Vi vurderer en hel række spillere, men det handler om, hvorvidt de er tilgængelige eller ej.
Det forventes, at Liverpool ikke svækkes i januar. Kun lejeaftaler til Tiago Ilori og Jordon Ibe er på tale.
– Det er noget, vi skal se på, specielt med unge Tiago Ilori. Han er kommet ind, og ved nu, hvad Liverpool handler om. Han kender standarden.
– Det har været svært for ham, da han ikke har fået spilletid. Men han er kommet ind og har vist, at han er den spillerprofil, vi troede han var.
– Vi skal se på, om vi kan give ham et låneophold, hvor han kan få nogle kampe. Som forsvarsspiller har han behov for at spille, så han er naturligvis på blokken.
– Unge Jordon Ibe er tæt på truppen for tiden. Han har været enestående til træning.
– Han var ude med nogle skader, men han er en ung spiller, som lærer hele tiden. Der er ingen hastværk med at få ham ud.
– På et tidspunkt vil vi give ham regelmæssig spilletid af hensyn til hans udvikling. For tiden er han på bænken og har en mulighed for at spille. Jeg tror, han bliver en stor spiller i fremtiden, slutter Rodgers.