Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Sturridge kan blive en af de bedste

16.01.2014 Kl. 15:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-manager, Brendan Rodgers, mener, at Daniel Sturridge kan blive blandt de bedste i verden. 

Daniel Sturridge var tilbage i kamp i søndagens opgør mod Stoke, hvor han efter en indskiftning i anden halvleg var med til at lukke kampen med et mål og en assist.

Rodgers er godt tilfreds med at have englænderen til rådighed igen. Han mener ikke, der er nogen, der kan sætte en stopper for Sturridge’ enorme potentiale.

– Min holdning til Daniel (Sturridge, (red.) er bare blevet forstærket i løbet af den tid, jeg har arbejdet med ham. Jeg synes, han har en stor mulighed for at blive en verdensklasse spiller i de kommende år, fortæller Rodgers til Liverpools hjemmeside.

– Han besidder al den kvalitet, en angriber i verdensklasse skal have. Hvis han undgår de store skadespauser, kan han blive en af de bedste.

– Perioden på sidelinjen har gjort ham stærkere mentalt. Han kommer tilbage i god stand. Det synes jeg kom til syne i anden halvleg mod Stoke.

-Han fik indflydelse med det samme. Fysisk var han meget stærk og hurtig i reaktionen. Det er udelukkende hans egen fortjeneste i henhold til, hvor fokuseret han har været på at komme hurtigt tilbage, slutter Rodgers.

Annonce