Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stoke-angriber udelukket efter SMS-skandale

16.01.2014 Kl. 15:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stoke-angriberen, Kenwyne Jones, får ikke lov til at spille i weekenden, efter at han i en SMS bad Stoke-manager, Mark Hughes, om at fortælle pressen, at han ikke ville spille mod Liverpool i søndags. 

Medie: Barca forhandler om United-emne

Jones har seks måneder tilbage af sin nuværende kontrakt med The Potters, som han tilsyneladende ikke vil spille flere kampe for.

Dette resulterede i en skandale, da angriberen skrev til manager, Mark Hughes, at han ikke var tilgængelig til Liverpool-kampen. Senere blev Jones straffet med en bøde på £80.000 – svarende til godt 700.000 danske kroner.

Bøden er dog ikke det sidste, Jones har hørt i denne sag. Mark Hughes nægter nemlig at udtage den 29-årige angriber til weekendens kamp mod Crystal Palace.

– Jeg er skuffet over, hvad Kenwyne (Jones, red) har gjort. Nogen gange laver man fejl, og det er hvad Kenwyne har gjort i denne situation, siger Mark Hughes til Daily Mirror.

– Han tog en forkert beslutning, som han nok vil fortryde senere.

– Vi snakkede om situationen i mandags, men han har trænet med siden.

– Han kommer ikke i spil til weekenden. Efterfølgende må vi se på, hvad der sker.

Jones bliver i øjeblikket rygtet til Everton. Hughes er ikke afvisende overfor et Jones-exit, selvom han intet har hørt fra Everton.

– Vi har ikke hørt noget endnu. Rygterne (om et snarligt Everton-skifte, red.) er ikke sande, konkluderer Hughes.

– Vinduet er åbent, så alt kan ske.

Annonce