Rat glad for Carroll-comeback
Razvan Rat mener at Andy Carroll´s retur til førsteholdet vil gavne klubben i kampen mod nedrykning.
West Ham rykkede med weekendens sejr over Cardiff op på den rigtige side af nedrykningsstregen. I kampen fik sommerkøbet Andy Carroll, der har været skadet siden august, samtidig comeback for “The Hammers”. Forsvarsprofilen Razvan Rat mener, at Carroll´s comeback til førsteholdet vil gavne klubben i kampen mod nedrykning:
LÆS OGSÅ: Ki fokuserer kun på Sunderland
– Det er godt for os, at Carroll er tilbage, udtaler Rat til West Hams officielle hjemmeside og tilføjer:
– Han vil helt klart gå ind og styrke holdet, da han er vores bedste angriber.
Razvan Rat mener dog, at Andy Carroll har brug for tid før han vil være tilbage på højeste niveau:
– Carroll er endnu ikke i topform, men det kommer når han har spillet et par kampe, slutter Rat.