Vydra bekymret over manglende tid
Matej Vydra er bange for, at Pepe Mel ikke har tid nok til at sætte sit præg på West Brom-holdet, inden den kommende kamp mod Everton.
Mel blev udpeget som ny manager 26 dage efter fyringen af Steve Clarke, og den tidligere Betis-manager står i spidsen for West Brom for første gang, når Everton gæster The Hawthorns næste mandag.
Pepe Mel havde ikke den store succes i Real Betis i denne sæson, og selvom Matej Vydra bakker op om spanieren, er den lejede angriber bange for, at Mel får tid nok til at sætte sit præg på holdet.
– Jeg har ikke snakket med manageren, inden han starter sin første træning i klubben på tirsdag, sagde Vydra ifølge Sky Sports.
– Han var i Real Betis, og han førte dem til Europa League i sidste sæson – så han er en god manager. Han er spanier og spiller med en europæisk stil, så jeg ser frem til at spille under hans ledelse.
– Vi har ikke så lang tid til at forberede os, og vi skal vinde den næste kamp. Det er meget vigtigt.