Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hull-boss vil på rov i Everton

10.01.2014 Kl. 12:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Steve Bruce har angiveligt besluttet sig for at kigge mod Merseyside i sin jagt på at forstærke forreste geled i sin trup. Det er Nikica Jelavic, der har fanget englænderens interesse.

Hull City Tigers har hidtil i denne sæson været en af Premier Leagues positive overraskelser, i og med Steve Bruce og hans tropper langsomt, men sikkert er på vej væk fra Premier Leagues frygtindgydende nedrykningszone med et begrænset spillermateriale.

53-årige Steve Bruce vil dog optimere sine egne muligheder for at være sikker på, at klubben fortsat spiller i Premier League, når 14/15-udgaven af Premier League bliver skudt i gang med et brag til august.

Derfor har Hull-bossen udset sig 28-årige Nikica Jelavic fra Everton, som ligner en færdig mand i Liverpool-klubben. Kroaten står dog også højt på ønskelisten i klubber som Crystal Palace, West Ham og QPR.

Roberto Martinez kræver 4,5 millioner pund i overgangssum, hvis han skal slippe den bosnisk-fødte angriber, der endnu ikke har scoret i Premier League i denne sæson efter ni optrædener.

Annonce