Moyes ville have Negredo
David Moyes prøvede at hente Alvaro Negredo, da han stod i spidsen for Everton. Det skriver Daily Mail.
For et godt års tid siden fløj repræsentanter fra Everton afsted til Spanien for at finde ud af, hvad Alvaro Negredo kostede.
De fandt ud af, at Sevilla krævede £18 millioner, mens man i Everton havde regnet med £12 millioner. Derfor rejste Everton-repræsentanterne hjem igen. Selv han dog ikke interesse i et skifte:
– Der var disse rygter, men jeg ville slutte sæsonen med Sevilla. Jeg ville vente til sommer, inden jeg begyndte at se på andre muligheder. Jeg overvejede ikke rigtig et skifte i januar, fortæller han til Daily Mail
Alvaro Negredo står noteret for 13 mål i denne sæson, mens Sergio Agüero har nettet 22 gange. Den spanske angriber ved, at han skal til at bombe, hvis han skal op i nærheden af argentineren.
– Det går forrygende, men jeg håber på at blive bedre. Jeg skal score flere mål og indhente Sergio hurtigt, fordi jeg ved, at han vil score mange mål, når han kommer tilbage fra sin skade.