Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney til fans: Vær tålmodige

09.01.2014 Kl. 19:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har været hårdt prøvede i indeværende sæson, men stjernespilleren Wayne Rooney roser fansenes opbakning, og beder dem om at være tålmodige.

At være Manchester United-fan har været noget af en rutsjebanetur i indeværende sæson, og efter en sejrsstime på syv kampe i streg, har man nu tabt tre i træk, og måtte blandt andet sige farvel til den prestigefyldte FA Cup.

Trods de mange nedture har Manchester United-profilen, Wayne Rooney, kun roser til overs for fansene, og beder dem ydermere om at have tålmodighed med holdet.

– Fansenes opbakning er meget vigtig. De har været fremragende, specielt nu hvor vi ikke er i vores bedste form, og har tabt vores sidste par kampe, fastslog den skadesplagede landsholdsstjerne overfor klubbens egen TV-station, MUTV.

– Vi har brug for deres støtte i denne hårde tid. Vi vil blive stærkere, og vi vil blive bedre. Det er vitalt, at fansene er tålmodige med os, og lader os prøve at komme tilbage på sporet. Det er jeg også sikker på, at vi gør, afsluttede Rooney.

Angriberen har misset tre af de sidste fire kampe med småskader, men forventes tilbage i weekenden, når United skal forsøge at komme tilbage på sejrssporet i hjemmekampen mod Swansea City og Michael Laudrup.

Annonce