- United skal være glade for top 8
Manchester United har tabt tre kampe i træk, og klubbens tidligere midtbanemand, Gordon Hill, mener, at man skal være glade, hvis man formår at slutte i top 8 af Premier League.
Manchester United havde en fornuftig december måned, hvor man blandt andet hentede fire Premier League-sejre i rap, men 2014 er startet forfærdeligt for de forsvarende mestre, der nu har tabt tre kampe i træk, alle turneringer medregnet.
Dette har fået kritikkerne på tæerne i forhold til Manchester United samt manager David Moyes, og den tidligere United-mand Gordon Hill, er heller ikke imponeret.
– På baggrund af de præstationer jeg har set, skal Manchester United være heldige, hvis de kommer i top 8, rapporterede Gordon Hill, der huserede på United-midtbanen fra 1975-1978, til magasinet Extra Time.
– Vi kan ikke gå ind på transfermarkedet heller. Hvem vil du købe? Hvilke hold vil lade deres bedste spillere forlade dem nu, mens de stadig er med i Champions League, eller kæmper for titlen i deres eget land? Jeg kan ikke se det, fortsætter den tidligere engelske landsholdsspiller, inden han deler en ørefigen ud til det belgiske flop Marouane Fellaini slutteligt.
– Alle klassespillerne bliver hos deres klubber. Så vores eneste mulighed er at gå ind på transfermarkedet, og købe spillere, der ikke er gode nok. Marouane Fellaini er helt sikkert ikke god nok, f0r at være helt ærlig. Han er et spild af penge, afsluttede Hill.
Manchester United har siden transfervinduets åbning blandt andet været kædet sammen med spillere som Koke, Fabio Coentrao, Claudio Marchisio og Ilkay Gündogan.