Rodgers roser Aspas' afslutningsevne
Iago Aspas kom endelig på tavlen, da han nettede i Liverpools 2-0 sejr over Oldham i FA Cuppen. Han roses nu af Brendan Rodgers.
Iago Aspas har haft problemer med at levere varen for Liverpool, men Aspas havde endelig held i støvlerne, da han flot sendte bolden i kassen i weekenden, da Liverpool tog imod Oldham. Rodgers tror at målet kan være med til at give Aspas et boost, og roser i samme ombæring Aspas for hans evne til at afslutte.
– Jeg syntes, at afslutningen var glimrende. Han viste, at han har en god afslutningsevne, når han står inde i boksen; afslutningen (ved målet red.) var virkelig god. Han arbejdede rigtig hårdt, og det var godt og vigtigt for ham at score et mål foran the Kop.
– Det har naturligvis varet længe, men hvis man skal være fair, så har han ikke fået særlig mange chancer på grund af Luis Suarez og Daniels Sturridges kvaliteter, fortæller Rodgers til Liverpools hjemmeside.