Hughes nægter salg af duo
Stoke Citys manager, Mark Hughes, har ingen intentioner om at sælge hverken Kenwyne Jones eller Jermaine Pennant i denne måneds transfervindue.
Både Kenwyne Jones og Jermaine Pennant har fundet sig til rette på Stokes mandskab i denne sæson. Derfor er det også klart, at Mark Hughes vil gøre alt for at beholde sine to offensivspillere.
Mark Hughes kom til Stoke i sommers, efter han havde været i QPR i et enkelt år. Han har indtil videre formået, at få holdet på en nuværende 12. plads, mens han i lørdags også førte dem til 4. runde af FA Cuppen med en 2-1 sejr over Leicester. Og her var Kenwyne Jones én af målscorerne.
– Kenwyne Jones har ikke spillet s godt til tider, og jeg har ikke haft mulighed for at give ham alt for mange chancer, siger 50-årige Hughes til Sky Sports.
– Han mistede sin plads til Peter Crouch, men efter sådan en præstation mod Leicester, så har han selvfølgelig fortjent mere spilletid.
Med hensyn til et eventuelt salg af spilleren, afviser waliseren den mulighed:
– Det har vi ingen intentioner om. Vi har haft problemer med at score mål, og så bliver vi nødt til at beholde spillere som kan score mål, og han har vist, at han er en sådan spiller.
Med hensyn til Jermaine Pennants transferstatus, er Mark Hughes også sikker i sin sag:
– Pennant er her som minimum til denne sæsons ende, slutter den 50-årige waliser.