Annonce
Annonce
plbold.dk
West Ham jagter Defoe
Ifølge Daily Mail er West Ham United interesseret i at tilføje Tottenhams Jermain Defoe til truppen her i januars transfervindue.
Jermain Defoe har siden ankomsten af Roberto Soldado ikke fået meget spilletid i Tottenham, og det kan nu muligvis få englænderen til at søge væk fra London-klubben.
Defoe kan derfor ende i en anden London-klub, nemlig West Ham, da Sam Allardyce ifølge Daily Mail har udset sig den 31-årige angriber.
West Ham er dog mest interesseret i en lejeaftale resten af sæsonen, da man er i tvivl, om man stadig spiller i Premier League fra næste sæson af.
Defoe skulle eftersigende også være meget interesseret i et skifte i et forsøg på at spille sig ind i den engelske trup, der til sommer drager til VM i Brasilien.
Annonce