Holdkammerat storroser Adebayor
Emmanuel Adebayor er tilbage på holdet hos Tottenham, og dette er til stor glæde for venstrebacken Danny Rose, der ser togoleseren som en ny signing.
Efter en halvsæson under Andre Villas-Boas, hvor han næsten ingen chancer fik, er den togolesiske angriber Emmanuel Adebayor vendt tilbage til Spurs-angrebet under manager Tim Sherwood, og dette med stor succes.
Den bomstærke angriber spillede således en vigtig rolle, da Tottenham besejrede Manchester United med 2-1 på Old Trafford i gårsdagens vitale opgør, og holdkammeraten Danny Rose har kun roser til overs for den store spydspids.
– Han har været som et nyt indkøb, fortalte Rose til goal.com.
– Han har scoret fire mål i hans sidste fem kampe, hvilket er glimrende for os.
– Taget i betragtning af, at han ikke spillede fra pre-season indtil for et par uger siden, så har hans energiniveau været enestående.
Emmanuel Adebayor scorede kampens første mål i gårsdagens kamp mod Manchester United, efter et fremragende oplæg af danske Christian Eriksen.