Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martinez ville elske Arsenal-chance

04.01.2014 Kl. 16:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jackson Martinez har afsløret, at han har været Arsenal-fan siden barnsben, og at han ville tage springet til en klub af Gunners’ størrelse, hvis han fik chancen. 

Metro har skrevet, at Colombianeren har fortalt journalister, at han støttede Arsenal, da han var barn, og at han er fuld af beundring overfor Arsene Wengers filosofi i klubben.

Chelsea har tidligere været meldt interesserede i angriberen, men tidligere på ugen sagde Mourinho, at klubben ikke er på jagt efter en angriber. Arsenal forventes at forstærke sig i angrebet, fordi Nicklas Bendtner er ude i op til seks uger.

Danskeren har været Wengers eneste alternativ til Olivier Giroud i front. Martinez’ hint vil måske få franskmanden til at jagte Porto-bomberen.

– Jeg heppede på Arsenal, da jeg var knægt. Jeg elsker deres spillestil, siger Martinez.

– Det er flydende og åben med mange afleveringer. Det ville være egnet for en spiller som mig. Hvis jeg fik chancen for at spille for en klub som Arsenal, ville jeg ikke tøve med at sige ja.

Angriberen har blokeret en kontraktforlængelse, og avisen skriver, at alt er gjort klar til at angriberen kan forlade klubben enten i de kommende uger eller til sommer for £30 millioner.

 

Annonce