Liverpool-legende: FA Cup noget helt specielt
Den tidligere Liverpool-veteran, Jamie Carragher, fastslår i en klumme i Daily Mail, at FA Cup’en fortsat er noget helt specielt.
Ligaplaceringen har formentlig førsteprioritet i samtlige Premier League-klubber, men Liverpools legendariske Jamie Carragher understreger, at FA Cup’en har noget magisk over sig, og at den i hans optik er mere værd end en middelmådig midterplacering i Premier Leauge.
– Barclays Premier League er blevet alfa og omega; sådan er intensiteten af konkurrencen og spændingen genereret. Hver lørdag føles som tredje runde engang gjorde, skriver den forhenværende forsvarsdirigent i Daily Mail og fortsætter:
– Denne konkurrence dominerer i en sådan grad, at hvis du spørger fans nu, om de ville foretrække at vinde FA Cup eller slutte i top fire – ville hovedparten sige sidstnævnte.
– Jeg forstår den økonomi, der også er involveret, men handler fodbold ikke om, at man nyder de magiske dage, hvor man kommer til at fejre et stykke sølvtøj, spørger han retorisk, inden han afslutningsvis skriver:
– Som en fan ville jeg hellere være i Wigans situation i sidste sæson. Disse tilhængere vil have minder at tage med i graven. Ingen husker middelmådige midterplaceringer.
Er du enig med Jamie Carragher? Tilkendegiv din mening nedenfor i kommentarfeltet og lad os få dit besyv med.