Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agger: Ikke mange får den ære

02.01.2014 Kl. 08:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daniel Agger bar i går anførerbindet for Liverpool på Anfield for første gang. Det var stort for den danske forsvarsspiller. 

Forsvarsspilleren med nummer fem på ryggen åbnede scoringen på Anfield, da han pandede et hjørnespark fra Coutinho i kassen. Herefter var han med til at holde Hull fra at score, da Liverpool vandt 2-0. Sejren blev slået fast i anden halvleg, da den suveræne topscorer, Luis Suarez, scorede direkte på frispark.

Anførerbindet bar Daniel Agger, fordi Steven Gerrard ikke var blevet helt klar, derfor sad den normale kaptajn på bænken fra kampens start.

– Det er ikke noget mange spillere oplever i deres karriere, så det var helt åbentlyst en stor ting for mig, sagde Agger om det at bære anførerbindet.

– Men den vigtigste ting var de tre point, så simpelt er det. Ikke kun for selvtilliden, det var også vigtigt at holde fast i toppen. Vi gjorde det.

– For en forsvarer er et ‘clean sheet’ vigtigt. Det var ikke vores bedste kamp, men hvis vi kan vinde og få tre point uden at spille op til vores bedste, er det godt tegn på den lange bane, sluttede den danske landsholdsspiller.

Annonce