Chelsea-tjekke overvejer klubskifte
Tomas Kalas har langt til spilletid på Stamford Bridge, og tjekken overvejer nu at skifte klub.
Den 20-årige Kalas har fået blot en optræden for Chelsea (som indskifter) siden sit skifte fra Sigma Olomouc tilbage i 2010. Kalas har desuden været udlejet til Vitesse i Holland i to omgange, og selvom stopperens kontrakt først udløber i 2017, overvejer han at finde sig en ny klub.
– Jeg vil tage til en klub, som vil give mig mulighed for at udvikle mig. Det vigtigste er at spille regelmæssigt. Jeg siger ikke, at jeg automatisk skal starte. Jeg vil være glad for at kæmpe for min plads, men jeg vil have en mere realistisk chance for at spille, end jeg har her.
– De engelske ligaer er kendt for at være fysiske og hurtige, så måske ville det være godt at blive her. Det bedste scenarie ville være, hvis jeg kunne blive i mit nuværende hjem – men det er ikke en betingelse. I Championship er det godt, at der er flere kampe, men vi vil mødes med ledelsen og se, hvad der sker, siger Kalas ifølge Sky Sports.