Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Man. United og Man. City blandt klubber som er blevet ramt af skader under landsholdspausen

13.10.2015 Kl. 16:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter en travl landsholdsperiode med afgørende EM-kvalifikationskampe, vil Premier League atter fortsætte i den kommende weekend – det bliver dog uden nogle af ligaens aller største profiler. Vi giver dig et overblik her. 

Managere verden over har altid været betænksomme ved at sende deres spillere væk i to ugers tid, i frygt for at se dem vende hjem med en længerevarende skade. Premier League er ofte ramt af skader pådraget efter landsholdstjeneste, og denne omgang er ikke anderledes. 

Værst er det gået for Manchester City og Manuel Pellegrini, som har måttet se hele to af sine største stjerner, gå i stykker under kampe med deres respektive landshold. 

Sergio Agüero er for 117. gang nødsaget til at kigge på, når Manchester City i weekenden tager i mod Bournemouth. Argentineren, som ellers var brandvarm, har atter problemer med en forstrækning. Manchester Citys målmager forventes at være ude i en lille måneds tid, og dermed går han glip af det vigtige Manchester-derby, som venter om nogle uger. 

David Silva må også tage plads på tribunen denne weekend. Den vævre spanier måtte udgå allerede efter 10 minutter i Spaniens 4-0 sejr over Luxembourg, da han blev tacklet hårdt på anklen. Det er endnu ikke sikkert, hvor længe spanieren er ude. 

Derudover er der fortsat spørgsmål omkring Vincent Kompanys tilstand, selvom belgieren sandsynligvis får spilletid i aften, når Belgien tager i mod Israel. Manuel Pellegrini må helt sikkert være urolig, forud for hans kaptajn comeback senere i dag. 

Tim Kruls sæson er ovre, efter at han landede akavet i Hollands kamp mod Kazakhstan. Newcastles førstevalg mellem stængerne har pådraget sig en alvorlig knæskade, der desværre holder ham ude resten af sæsonen. Et kæmpe minus for Newcastle og Steve McClaren, der må forventes at skulle kæmpe for at sikre sig overlevelse denne sæson. 

Paddy McNair er ligeledes kommet til skade under landsholdstjeneste. Den uge nordirer, som kun er reserve i Manchester United, har spillet en betydelig rolle for sit land under Nordirlands succesfulde EM-kampagne. Det vides endnu ikke, hvornår McNair er tilbage på banen igen. 

Derudover har Manchester Uniteds tyske verdensmester Bastian Schweinsteiger pådraget sig en mindre lårskade, som betød at han måtte lade sig udskifte i Tysklands kamp mod Irland for nogle dage siden. Han forventes at være klar til weekenden, ligesom Wayne Rooney, der missede begge Englands kampe under denne landsholdspause. 

Endelig er der Chelseas Branislav Ivanovic, som humpede fra banen i Serbiens kamp mod Albanien. Det lignede en forstrækning til den aldrende serber, der bestemt ikke har set godt ud for de forsvarende mestre denne sæson. Ivanovic' holdkammerat Aleksandar Kolarov er også et spørgsmålstegn forud for den kommende runde i Premier League. 

Annonce