Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
- Jürgen Klopp var kun Liverpools andetvalg
Brendan Rodgers blev sidste søndag fyret som Liverpool-manager, mens Jürgen Klopp torsdag blev præsenteret som hans efterfølger.
Liverpool var dermed hurtigt ude, men den tidligere QPR- og Tottenham-manager Harry Redknapp fortæller overraskende, at Klopp ikke var Liverpools førstevalg.
– Jeg har hørt fra gode kilder, at Carlo Ancelotti fik tilbudt Liverpool-jobbet først, fortæller Redknapp til talkSPORT.
– Jeg tror ikke, han ville have det. Liverpool snakkede med ham på et tidspunkt.
Redknapp mener, at Ancelotti kun er på udkig efter klubber i Champions League.
Ancelotti er i øjeblikket uden job, efter han denne sommer stoppede i Real Madrid.
Annonce