Sir Alex: Mourinho har et ensomt job
Sir Alex Ferguson mener, at José Mourinhos vredesudbrud efter nederlaget til Southampton var en besked til The Blues' ejer, Roman Abramovich. Ifølge Manchester United-legenden, så søgte Mourinho accept og støtte fra Abramovich, i hvad der til tider er et ''ensomt'' hverv som manager på Stamford Bridge.
– Jeg studerede José Mourinho i situationen, da jeg hørte pressemødet efter kampen. Jeg undrede mig over, om det mon var fordi han ville have Roman Abramovich' anerkendelse ved at sige de her ting, siger Ferguson til NBC og uddyber:
– ''Tror i virkelig på mig? Det her er jeres mulighed for at tro på mig!'' Jeg tror, at han udfordrede Roman (Abramovich).
– Jeg tror at der er meget ensomhed i at træne en klub som Chelsea. Jeg havde da også selv perioder i United, hvor man virkelig har brug for at føle, at folkene over dig støtter dig – Sådan et øjeblik tror jeg han havde her.
Chelsea er efter otte spillerunder nummer 16 i Premier League og José Mourinho er under pres i sædet på Stamford Bridge. Talen efter Southampton-nederlaget lykkedes dog fint. Chelsea meddelte i sidste uge, at man bakker op om den portugisiske manager.