Heskey: Rodgers-fyring er mærkelig
Den tidligere engelske landsholdsangriber Emile Heskey kalder fyringen af Brendan Rodgers for mærkelig, og den tidligere Liverpool-angriber mener ligeledes, at Jürgen Klopp må gå efter top 6, hvis han bliver ansat.
Nordirske Brendan Rodgers røg på porten efter lidt over tre år, da Liverpool spillede 1-1 med Everton i søndagens Merseyside-derby. Tidligere Dortmund-manager Jürgen Klopp forventes præsenteret som hans afløser inden næste weekend.
Heskey talte om sagen på Leaders in Sport Business-topmødet, hvor han udtalte, at han var overrasket over den manglende tålmodighed omkring Brendan Rodgers.
– Først så synes jeg, at det var mærkeligt, at de giver ham så meget tid til at opbygge holdet, men ikke giver ham tiden til at høste frugten af hans arbejde.
– Men tre år i Liverpool uden et trofæ er ikke en mulighed.
Heskey spillede selv i Liverpool fra 2000 til 2004, talte ligeledes om den opgave som venter i Liverpool, som Jürgen Klopp formentlig forbereder sig på at møde for øjeblikket,
– Alle har gode ting at sige om Klopp, så det bliver interessant at se, hvordan han gør det i Liverpool. Jeg tror, at når du først er blevet nummer to, så tænker folk, at du skal rykke videre fra det, men det var en stor bedrift.
– Målet er top fire. De blev nummer to, men jeg synes ikke, at de helt var der. De mistede Luis Suárez.
– Holdet kiggede altid i hans retning. 9 ud af 10 gange var han den, der hjalp dem ud af problemerne. Det ser ud som om, at de bygger et hold, der er til top seks nu. Jeg synes ikke helt, at det er til top fire.