Wenger trist over Rodgers-fyring
Liverpool FC bekræftede søndag aften, at man har opsagt nordirske Brendan Rodgers som manager i klubben. Rodgers, der har været hos Liverpool siden juni 2012 har ikke præsteret godt nok med holdet, der lige nu er nummer 10 i Premier League.
Arsenals manager Arsene Wenger har netop hørt om fyringen til Brendan Rodgers og han fortæller således på sit pressemøde efter Arsenals sejr over Manchester United.
– Jeg er altid ked af det, når den slags sker, siger Wenger om Rodgers' fyring og uddyber:
– Jeg synes, at han er en kvalitetsmanager og desværre, så er presset altid ufatteligt stort på managers. Man skal altid sætte sig udover skuffelserne og det er svært.
– Rodgers var uheldig med ikke at vinde Premier League. Jeg ønsker ham alt held og lykke i fremtiden. Jeg er sikker på, at han finder sig et nyt job snart, siger Wenger.
I mellemtiden har Liverpool bekræftet, at man er i fuld gang med at finde en afløser til managerjobbet på Anfield. Tyske Jürgen Klopp er favorit hos mange bookmakere, efterfulgt af italienske Carlo Ancelotti.